[cjtoolbox name=’pageCSS’]
Undersøgelser
Forebyggende information og behandlinger (Forebyggelse?)
Tandrensning
Røntgen
Tandlægeskræk
Smertefri behandling
Fyldningsterapi
Parodontose
Protetik ( kroner, broer, proteser)
Rodbehandling
Operation (amotio, rodspids amputation,cyster)
Implantat
Undersøgelser
En undersøgelse ved Tandlægerne Mediehuset kan være:
Diagnostisk grundundersøgelse (DG):
Denne anvendes ved nye patienter. Undersøgelsen består af en Status registrering af tidligere restaureringer i tænderne, samt grundig gennemgang af tænderne for registrering af caries, gingivitis og patologiske pocher. Desuden foretages vurdering af kæbeled og tyggefunktion. Undersøgelsen følges op med Forebyggende information og behandling (FIB) og Tandrensning (TDR).
Status undersøgelse (SUS):
Denne er en omtrend årlig undersøgelse af patienter tilknyttet klinikken, med grundig gennemgang af tænderne for registrering af caries, gingivitis og patologiske pocher. Desuden foretages vurdering af kæbeled og tyggefunktion. Undersøgelsen følges op med Forebyggende information og behandling (FIB) og Tandrensning (TDR).
Fokuseret undersøgelse (FU):
Dette er en kontrol undersøgelse, ofte med et særligt fokus som f.eks. Caries, Gingivitis, Parodontose eller andet. Der vurderes på udvikling siden sidst, og besluttes om andre tiltag er nødvendige for evt. bedring af forhold. Undersøgelsen følges op af Tandrensning (TDR).
Risiko vurdering:
Grøn
Gul
Rød
Forebyggende information og behandlinger
Undersøgelserne SUS og DG følges altid op med grundig forklaring på årsag til registrerede sygdomssymptomer i mundhulen, desuden anvises profylaktiske remedier og instrueres i tekniker der kan afhjælpe disse.
Tandrensning
Almindelig tandrensning (TDR):
Efter en undersøgelse renses tænderne for tandsten over tandkødsniveau med curette, og pudses af med pudsepasta for misfarvninger i tandoverfladen.
Udvidet tandrensning (UTR):
Denne tandrensning foretages kun ved vurdering af tandsten i pocherne under tandkødsniveau efter registrering af pochemål er foretaget. Tandsten fjernes med curette, og der pudses af med pudsepasta for misfarvninger i tandoverfladen.
Tandrodsrensning (TR):
Dette er en enkelttands rodrensning som kun foretages på tænder efter PUD-undersøgelse på indikation af dybe tandkødslommer og blødning. Rensningen foregår med curette langs rodoverfladen for fjernelse af bakterier og tandsten. Den smule blødning der kan opstå herved er medvirkende til at sætte immunforsvaret i gang og sikre bedst mulige forhold for opheling og derved forhåbentlig mindskning af pochemål og bødning. Der anbefales oftest et parodontoseforløb hvor man kommer til FU-undersøgelse for kontrol af pocher hver 3-4 måned i en periode, med efterfølgende UTR og TR efter behov.
Ved denne behandling sikres at parodontose udviklingen standses i nuværende niveau.
Røntgen
Bite wings:
Røntgenbilleder af store og små kindtænder tages ca. hvert 2. år for at følge udviklingen af caries ved kontaktpunktet imellem tænderne, samt evt. udvikling af caries under gamle fyldninger. Der fås herved en indikation af tændernes tilstand, der hvor man ikke kan komme til at mærke på tanden med sonden.
Enoralt røntgen billede:
Enkeltands røntgen billede, som viser forhold omkring både krone og rod på tanden i fokus. Tages ofte for at vurdere rodforholdene i forbindelse med prognose vurdering på den enkelte tand.
OTP/ Panorama:
Et fuldkæbe røntgenbillede tages bl.a.for vurdering af helheds tilstanden i mundhulen. Det anvendes ofte hvis der er flere behandlingsbehov, da det så giver mindre samlet røntgen stråling end mange enkelte røntgen optagelse. Desuden anvendes det tit ved vurdering på tandplacering i forhold til nerveforløb.
Tandlægeskræk
Har man tandlægeskræk kan man trygt komme til os.
Vi er bevidste om og lydhør for de faktorer der gør patienter mest nervøse.
Vi garanterer en behagelig stemning på klinikken og god tid til information, tilvænning og behandlinger. Det er muligt at være tilknyttet en fast tandlæge hos os. Vi udøver smertefri behandling, og vågen sedering er også en mulighed til de få, med angst niveau der indikerer det.
behandling
Almindelig bedøvelse (Inj):
Smerte tolkes meget forskelligt af mennesker. Der er meget stor forskel på behandlingernes nervetæthed, og derudover er nogle mennesker er mere sensitive end andre.
Derfor kan man naturligvis altid få en almindelig bedøvelse hos os.
Vi lægger en ære i at bedøvelse skal foregå så smertefrit som muligt, og benytter os af flere forskellige metoder hertil. Det kan betyde, at vi befinder os fysisk længere tid i mundhulen med bedøvelsesvæsken, og det kan give gener med en let bitter smag. Denne bliver naturligvis skyllet væk så snart bedøvelsen er færdiglagt.
Vågen sedering:
Til de få der har ukontrollabel angst, kan vi tilbyde behandling under vågen sedering.
Det betyder at man tager sederende medicin 1 time før behandlingen på fastende mave. Man må ikke køre bil herefter, og skal bringes til og hentes på klinikken af tredje mand. Virkningen varer i nogle timer, og man kan opleve træthed efterfølgende. Behandlingen giver let amnesi, og det kan opleves således at man ikke altid har erindring om tiden under behandlingen.
Fyldningsterapi
Plast:
Det af sundhedsstyrelsen anviste materiale til almindelig fyldningsterapi er plast. Derfor anvendes plast som standard materiale ved fyldningsterapi. Der er særlige forudsætninger som skal være opfyldt for at sikre en tæt plastfyldning. Fyldningsterapi med plast kræver tørlægning af kavitet, og kan dette ikke opnåes, vil man på rette indikationer vælge fyldningsmateriale så som Glas Ionomer og Sølv Amalgam.
Glas ionomer (GI):
Anvendes hvis fuldstændig tørlægning ikke helt er mulig, da dette godt kan tåle let fugtighed. Det kan f. eks. Være i kanten af en dyb fyldningskavitet. Desuden anvendes det ofte ved fyldningsterapi af tænder med emalje defekter så som f.eks dental flurose, der kan gøre tandoverfladen mere porøs og dermed give større risiko for at overfladen smuldrer og fyldningen frakturerer.
Sølv amalgam(SA):
Anvendes ikke i nær så stor målestok som tidligere, pga. den milijømæssige risiko.
Det er legalt at anvende Sølv Amalgam til fyldningsterapi på følgende indikationer:
– Fugtigt miljø der ikke kan tørlægges efter forskrifterne.
– Stor uunderstøttet afstand til nabotand
– Områder der er utilgængelig for anvendelse af andet materiale.
Infractioner:
Der er ikke evidens for det, men vi ser tit at der kommer små mikro revner (Infractioner) i tæt forbindelse med ældre SA fyldninger. Dette kan måske forklares med let ændring af fyldningsoverfladen med tiden, som derved forårsager at denne vokser lidt. Den ellers ueftergivelige tandsubstans må give sig til sidst, og dette kan måske være med til af forklare, hvorfor vi ofte ser at større eller mindre stykker ellers sund tandsubstans frakturer af, i tæt forbindelse med ældre Sølv amalgam fyldninger.
Hvis man oplever smertejag ved tygning på tand med infractioner i forbindelse med enældre Sølv amalgam fyldning, så anbefaler vi henvendelse til receptionen for tidsbestilling til udskiftning af fyldning til plast. Plasten går i fysisk forbindelse med tandsubstansen, og er derfor medvirkende til at holde på de tandflader der er udsatte for frakturer. I særlige tilfælde vil man måske vælge at overdække en tyggeknude med plast, for at nedsætte frakturrisiko.
Parodontose
Tandsygdommen parodontose skyldes en betændelses tilstand i tandkødslommerne (pocherne) omkring tandrødderne. Betændelsestilstanden påvirker knoglen omkring tænderne, så denne trækker sig let tilbage. Tandrodens knoglefæste formindskes og tanden bliver med tiden løs og falder ud. Sygdommen registreres ved måling på pochernes dybde og evt. blødning herved.
Normale pocher : 1-3 mm
Forstørrede pocher/begyndende parodontose : 4-5 mm
Parodontose : over 6 mm
Parodontoseundersøgelse (PUD):
Findes pochemål ved en DG-,SUS- eller FU-undersøgelse på over 5mm med blødning, anbefales altid en Parodontose undersøgelse (PUD). Ved denne undersøgelse laves komplet registrering af alle tænders pochetilstand. Der vurderes herefter hvordan patient og behandler ved fælles hjælp kan nedsætte pochemål og blødning. Undersøgelsen medfølger UTR, og evt. TR.
Der anbefales oftest et parodontoseforløb hvor man kommer til FU-undersøgelse for kontrol af pocher hver 3-4 måned i en periode, med efterfølgende UTR og TR efter behov.
Ved denne behandling sikres at parodontose udviklingen standses i nuværende niveau, og ikke udvikler sig et større tab af knogle, med tandløsning og i værste tilfælde tand tab til følge.
Protetik
Funktionelle og kosmetiske gener ved svækkede tænder eller tand tab kan afhjælpes med protetik.
En protetisk løsning kan være fastsiddende (kroner, broer) eller aftagelig (protese)
Krone behandling:
Foretages oftest på tænder der er svækkede. For eksempel på en tand efter en rodbehandling, eller på en tand der er meget vigtig for tygggefunktionen, men som nu har fået en meget stor fyldning og ikke har meget tandsubstans tilbage .
Tanden præpareres til kronen, der tages aftryk som sendes til en tekniker, og en midlertidig krone sættes på indtil den nyfremstillede fuldkeramiske eller metal-keramiske krone kommer tilbage fra tekniker. Vi bruger helst dansk teknik, men har også mulighed for at sende teknikken udenlands.
Bro behandling:
Foretages oftest når der er tale om tandmangel, tyggefunktionen er kompromitteret og de to tilstødende tænder er svækket af større fyldninger, rodbehandling eller lignende. Så er en bro en god løsning.
Tænderne præpareres til broen, der tages aftryk som sendes til en tekniker, og en midlertidig bro sættes på indtil den nyfremstillede fuldkeramiske eller metal-keramiske bro kommer tilbage fra tekniker. Vi bruger helst dansk teknik, men har også mulighed for at sende teknikken udenlands.
Rodbehandling
Har man tandpine med hævelse, rødme og en tandbyld evt. med pus dannelse, så er det meget ofte forårsaget af en betændelses proces i tandrøddernes nerverum. Det kan f. eks. skyldes et dybtgående caries angreb, fraktur at tandsubstans med åbning til nerverummet til følge.
Man tager altid et røntgenbillede for at bekræfte teori om betændelse, og få helhedsvurdering på tandstatus. Med en rodbehandling, kan man med nogle små file fjerne det betændte nervevæv, som findes i nerverummet beliggende i rodkanalerne. Derefter skylles og renses kanalerne inden de lukkes af med en rodfyldning. Kontrol røntgen for rodfyldningens udstrækning udføres, og der laves efterfølgende en plastfyldning på tyggefladen.
Der anbefales altid en kronebehandling på rodbehandlede tænder, da disse bliver svækkede og mere glas-skøre når nerveforsyningen ikke eksisterer. Endvidere kan der til tider komme meget stor farveforskel på almindelige nerveforsynede tænder og rodbehandlede tænder. De rodbehandlede tænder bliver ofte mere mørke. Man kan foretage intern blegning for at afhjælpe dette, men ofte er der samtidig svækkelse pga. større fyldning, og så får tanden en bedre prognose med kronebehandling efter en 3-6måneders observations periode.
Operation
Amotio:
De mest gængse operationer i mundhulen er Amotio –operationer. Herved fjernes tænder der ligger helt under tandkødet eller delvist er frembrudt i mundhulen. Det er ofte visdomstænder der fjernes på denne måde, men også rødder på tænder der er fraktureret pga. f.eks. caries, kan man være nødsaget til af fjerne ved operation.
Ved operationen bedøves området godt. Slimhinden åbnes og klappes til side så overblikket bedres, det kan blive nødvendigt med fjernelse af lille knoglekant for at finde anlæg til tænger så tanden kan fjernes. Efter tandfjernelse skylles godt og slimhinden syes sammen. Siveblødning kan forekomme, og derfor medgives altid en lille pakke gazekrøller, der kan anvendes hjemme som kompres. Ny tid til kontrol og fjernelse af sting medgives.
Rodspids amputation:
Ved rodbehandlinger er det ikke altid muligt, at nå helt ud i rodspidsen ved udrensning og efterfølgende rodfyldning. Der kan være forskellige årsager hertil. Kanalen kan være tilstoppet efter mange års irritation, eller rødderne kan være så krumme at det ikke er muligt. Desuden kan man have problemer med betændelse i en lille sidekanal i rodspidsen. Under tiden er den bedste løsning på dette problem at man laver en lille rodspids amputering. Efter bedøvelse klappes slimhinden op, der fjernes en lille del knogle for at komme ind til rodspidsen. Når denne er lokaliseret fjernes spidsen og evt. betændelsesvæv, og der laves herefter en fyldning nedefra. Der skylles og slimhinden sys sammen med et par sting som fjernes til kontrol efter en lille uges tid.
cyster
Implantat