Mediehuset – før og nu:
Mediehuset er oprindeligt et gammelt pakhus opført i fem etager.
Huset blev tidligere anvendt som kornlager. Det stod tomt i flere år indtil det blev overtaget af TV2, – og deraf navnet Mediehuset.
Da TV2 forlod bygningen lod de kun navnet stå tilbage. Sidenhen har der været mange forskellige erhverv repræsenteret, bl.a. en flerstjernet Restaurant, Luksus trænings center osv. Nu deles bygningen af flere sundhedsfaglige klinikker, et kommunalt projekt samt alm. erhvervsdrivende virksomheder.
Mediehuset er centralt placeret med langsiden parallelt med Gudenåen og kornkajen, samt med gavlen pegende mod Museum Østjylland og det store parkeringshus. Beliggenheden har haft stor betydning for husets funktion tidligere…. I dag kan patienterne ved Tandlægerne Mediehuset nyde godt af den bynære placering, så tandlægebesøget evt. kan kobles sammen med et kulturelt indslag eller en dejlig strøgtur.